Ser sig selv fra oven i et gullig og matteret skær En lille dreng der fryser alene på trappen der Hamret på familiens dør til larmen fra et logrende lysstofrør Som sitrer et refræng som det så ofte gjorde før Vandrer hvileløst frem og tilbage der Efterladt i favnen af ensomheden arme her I mørket ligger han på lur Til lyden af et tikkende og tvivlende bornholmerur Åh i et koldt kvarter langt væk herfra Sidder der en kølig knægt og venter på sin mor og far Åh dette helvede af håbløshed trækker ham Ned i dybet af tvivl der bar bliver ved Åh i et koldt kvarter langt væk herfra Sidder der en kølig knægt og venter på sin mor og far Åh dette helvede af håbløshed trækker ham Ned i dybet af tvivl der bare bliver ved Ser sig selv fra oven ligge i en plaid af døs En blanding af et dovendyr og en forsmået tøs Vender sig en enkelt gang til skrig og lidt sirenesang Med knitren fra en pose fyldt med minder om engang Åh i et koldt kvarter langt væk herfra Sidder der en kølig knægt og venter på sin mor og far Åh dette helvede af håbløshed trækker ham Ned i dybet af tvivl der bare bliver ved